Det gode lærerliv og har altid været afsæt for mit fagpolitiske arbejde. Det vil det fortsat være.

Vi ved fra vores praksis, foreningens egne undersøgelser og fra forskningen, at lærere med stor arbejdsglæde leverer en bedre undervisning. Derfor får vi en bedre folkeskole, når vi styrker det gode lærerliv!

Det samme gør sig gældende for de andre af vores medlemsgrupper. Når vi styrker et godt arbejdsliv så styrker vi kvaliteten af arbejdet.

Men kan man overhovedet sige noget generelt om det gode lærerliv? Svaret er ja!

Selv om vi som lærere ikke er ens, og selvom vi tillægger forskellige elementer i lærerlivet større elle mindre betydning, så er der meget klare elementer, som indgår i et fælles lærer-DNA.

På min opfordring vedtog DLF´s kongres for en del år siden at udarbejde en beskrivelse af det gode lærerliv. Selv om analysen har flere år på bagen, så beskriver den efter min opfattelse flere centrale elementer, som vi altid må have med i bagagen.

Elementerne er nemlig meget tæt forbundne. Når man ændrer på et parameter, så får det ofte konsekvenser på andre elementer i det gode lærerliv. Det skal vi altid være opmærksomme på. Vi skal indtænke det gode lærerliv, når vi lægger fagpolitiske strategier, og når vi handler for at sikre medlemmernes arbejdsvilkår. For mig er det fundamentet i mit politiske arbejde.

Her er 10 begreber, som gør en forskel.

1. Tid

Den første forudsætning for et godt lærerliv er, at man som lærer har den fornødne tid til forberedelse, fordybelse og fritid, hvor man oplever, at tiden anvendes på en hensigtsmæssig måde, og hvor der er en rimelig sammenhæng mellem de krav, der stilles, og den tid der er til rådighed.

2. Tillid

Den anden forudsætning for et godt lærerliv er, at man som lærer møder tillid til, at man selv kan organisere, tilrettelægge og afvikle de aktiviteter, der er en del af lærerjobbet, uden at dette skal kontrolleres, måles og evalueres.

3. Fleksibilitet

Den tredje forudsætning for et godt lærerliv er, at man som lærer oplever, at de rammer, man virker under, er så fleksible, at man selv – enten alene eller i team – har mulighed for at planlægge og disponere over egen tid.

4. Frihed

Den fjerde forudsætning for et godt lærerliv er, at man som lærer oplever, at man har frihed til – enten alene eller i team – i vid udstrækning selv at vælge metoder, arbejdsformer og arbejdstidens placering.

5. Kvalitet

Den femte forudsætning for et godt lærerliv er, at man som lærer får de nødvendige rammer til og muligheder for at levere en indsats på et højt kvalitativt niveau.

6. Samarbejde

Den sjette forudsætning for et godt lærerliv er, at man som lærer får rammer og muligheder for et tæt og konstruktivt samarbejde specielt med kollegaer, men også f.eks. med forældre.

7. Rum

Den syvende forudsætning for et godt lærerliv er, at der er rum og fysiske rammer, hvor dette kan udfolde sig. Det vil sige, hvor de fysiske rammer ikke blokerer for de aktiviteter og initiativer, man ønsker at sætte i gang.

8. Indflydelse

Den ottende forudsætning for et godt lærerliv er, at man som lærer selv eller som lærergruppe har en reel indflydelse på ens arbejdsliv, hvor det er relevant.

9. Anerkendelse

Den niende forudsætning for et godt lærerliv er, at man som lærer får tilstrækkelig anerkendelse og opbakning fra arbejdsgiversiden, forældre og elever.

10. Ledelse

Den tiende forudsætning for et godt lærerliv er, at man har en ledelse på skolerne, der skaber attraktive rammer for arbejdslivet på skolen, dvs. ledelser der prioriterer det personalepolitiske og som lægger vægt på kommunikation, åbenhed, visioner, tilgængelighed, og som evner at sætte klare mål for skolens udvikling.

--

De 10 elementer kan selvfølgelig ikke stå alene.

Der er en lang række temaer, der udfordrer det gode lærerliv. For eksempel økonomi generelt, inklusion, forældrekrav, for lidt fokus på dannelse i skolen, dokumentationskrav osv.