Jeg mener ...
Fagpolitisk arbejde kræver ”det lange seje træk”, hvor alle beslutninger er delelementer i en overordnet strategi for at styrke det gode lærerliv, udvikle folkeskolen og medlemmernes arbejdspladser.
Jeg tror ikke på mærkesager og snuptagsløsninger. Men jeg tror på at man som person kan være med til at gøre en forskel. Det vil jeg gerne bidrage til.
Der er nok at tage fat på. Herunder kan du se mine refleksioner på udvalgte temaer.
sammen om skolen
Vi skal fortsat styrke samarbejdet med alle interessenter omkring skolen. Kun sammen kan vi gøre en god skole bedre
Vores partnerskab i ”sammen om skolen” skal styrkes og udvikles, så man også lokalt får realiseret potentialet i et samarbejde om folkeskolen udvikling. Kun sammen kan vi finde gode og holdbare løsninger. Det er der brug for på alle niveauer og i hele landet.
arbejdstid
Med A 20 er vi på vej tilbage på aftalesporet.
Erfaringerne siger os, at det tager tid at få realiseret det fulde udbytte af intentionerne i aftalerne. Forandringer kræver et langt, vedvarende træk. A20 skal ud at leve på de enkelte arbejdspladser og være med til at skabe en kulturforandring, der giver lærerne større indflydelse på udviklingen af skolen om prioriteringen af arbejdsopgaverne.
Lærerkredsene har mange steder indgået lokalaftaler, der supplerer den centrale A20. På den måde er vi som forening på vej til at genvinde indflydelsen på medlemmernes arbejdsvilkår.
Vi er godt på vej - men vi er ikke i mål.
Derfor skal vi fortsat understøtte realiseringen af A20, så aftalen får fuld værdi alle steder. Det er afgørende, at der alle steder skabes balance mellem tid og opgaver.
I Lærerkreds Nord har vi indgået lokalaftaler, der realiserer og styrke den centrale A20. Vi har lokalt suppleret aftalerne i Hjørring og Frederikshavn kommune.
Vi udmønter samarbejdssporet ved at kredsen og skolechefen hver år besøger alle, hvor vi mødes med skoleledere og TR. Skolerunden danner afsæt for det efterfølgende fælles TR/ledermøder. Arbejdet med den kommunale redegørelse indeholder flere samarbejdsmøder.
Lokalaftalerne indeholder bl.a. et max på 800 uv.timer årligt, en forberedelsesfaktor på 0,68, en ramme på 200 timer til elev-og spisepauser, en TR aftale med grundtildeling på 150 timer + 4 timer pr. ansat, aftaler om tilstedeværelse- når det giver mening og aftaler for nyuddannede. I Frederikshavn er der tillige en klasselæreraftale på 75 timer og 10 planperioder, hvor arbejdstiden opgøres. På Læsø har vi en kommune=en skole, så her udmøntes samarbejdssporet efter de lokale forhold. På de fleste af skolerne er der opgaveoversigter med tid på alle opgaver. Det styrker oplevelsen af prioritering af opgaverne.
Vi skal fortsat arbejde for indgå kollektive arbejdstidsaftaler alle steder, fordi de medvirker til at udvikle og understøtte lærerprofessionen og sikre ordentlige arbejdsvilkår.
løn og pension
Løn og pension er en kerneopgave for en fagforening.
Et hovedkrav ved overenskomstforhandlingerne skal fortsat være at øge det generelle lønniveau for alle medlemmer. Pejlemærkerne er centralt forhandlede reallønsstigninger, og vi skal fortsat afvise alle forslag, der minder om ”karakterpenge” til lærerne.
Men vi må have fokus på løn på alle niveauer i foreningen. Vi skal aktivt bruge den lokale løndannelse til som minimum at fastholde og gerne at udbygge lønniveauet. Vi skal fortsat sikre en kollektiv løndannelse efter objektive og åbne kriterier.
Pension
Overenskomstpensionen skal over tid udbygges. Fritvalgstillægget bør vendes så det som udgangspunkt indbetales som pension med mindre det enkelte medlem vælger at få det udbetalt som løn. Tjenestemandspensionen skal have en bedre regulering, end vi kender den i dag.
Men det er ikke nok, at vi beskæftiger os med pensionsbidragets størrelse eller løntrinet på slutlønnen. Der skal være et fast fokus på at påvirke de generelle politiske tiltag, der kan have betydning for alle medlemsgruppers pensionsforhold.
efteruddannelse
Der er en afgrund mellem lærernes behov for efteruddannelse og de faktiske muligheder. Det skal vi have gjort noget ved.
Derfor arbejder jeg for at alle medlemsgrupper får ret til efteruddannelse. Den enkelte skal have større indflydelse på valget af efteruddannelse.
Vi skal afsøge alle muligheder for at styrke medlemmerne muligheder for efteruddannelse.
Det skal vi gøre både indenfor og udenfor overenskomsten. Det skal foreningen tage fat på igennem kommende forhandlinger. Vi skal skabe kollektive og individuelle rettigheder til efteruddannelse.
Området skal systematiseres, så alle lærere på sigt får ret til at deltage i efteruddannelse. Den enkelte skal ikke være afhængig af, om kommunen har råd, eller om skolelederen prioriterer det.
En af de store opgaver bliver at skabe en model, der ikke udhuler men supplerer de muligheder, som allerede eksisterer.
Verden ind i skolen - lærerne ud i verden
Verden står overfor en række udfordringer, som kræver internationalt samarbejde indenfor f.eks. miljø- og klimaområdet. Omvendt kræver det også en indsats af det enkelte menneske. Disse udfordringer vil stadig fylde mere i skolens undervisning.
Vores fælles erkendelse af en globaliseret verden skal være perspektivet for udviklingen af skolen og samfundet. Globaliseringen stiller store krav om forståelse af andre kulturer.
DLF skal styrke arbejdet for at få verden ind i skolen.
Der skal være muligheder for at afvikle lejrskoler i udlandet, etablering af venskabsklasser i andre lande og eksempelvis lejrskoleservice i Bruxelles.
På samme måde skal lærerne have bedre muligheder for at komme ud i verden for at søge inspiration. Det kan vi opnå ved en større opmærksomhed på EU's Erasmus+ program.
Internationalt fagforeningssamarbejde
Mange af de udfordringer som folkeskolen står overfor har internationale rødder. I Danmark er både den økonomiske politik og uddannelsespolitikken i høj grad præget af de internationale tendenser.
Derfor skal vi fortsætte og styrke det internationale engagement.
Det gælder såvel vores samarbejde med andre organisationer i Europa og resten af verden som vores solidaritetsarbejde med at opbygge lærerforeningen i den tredje verden.
inklusion
Inklusion er en illusion, hvis normalområdet fortsat udsultes økonomisk.
Med op til 28+ elever i klassen og med flere støttekrævende elever er det svært blot at få den nødvendige arbejdsro i klassen. Det er en helt konkret udfordring, der både skal italesættes og handles på.
Hvis ikke rammevilkårene for inklusionsprocessen er på plads, skabes en giftig cocktail for elevernes undervisningsmiljø og lærernes arbejdsmiljø.
I UNESCO’s og UNICEF’s Salamanca-erklæring bliver det slået fast, at: ”Alle børn har en grundlæggende ret til uddannelse og skal have mulighed for at opnå og opretholde et acceptabelt læringsniveau, og at ethvert barn har unikke egenskaber, interesser, evner og læringsbehov.”
I DLF har vi kort beskrevet det som: ”Alle børn har ret til den rette undervisning.” Det er en smuk tanke og en god ambition for folkeskolens virke.
Ambitionen udfordres over hele landet af en økonomisk dagsorden. Det er et konstant økonomiske pres på at flere elever fra specialundervisning skal inkluderes i almenundervisningen. Det kræver investering i almenområdet.
Inklusionsindsatsen må ikke ske på bekostning af kvaliteten i almen undervisningen. Eleverne er ikke inkluderet alene ved at konstatere, at de går i en almenklasse. Tværtimod. Man risikerer at ekskludere rigtig mange elever fra fællesskabet, hvis inklusionen ikke følges op at de nødvendige støtteordninger og tiltag.
Der skal bl.a. investeres i to-lærerordninger, efteruddannelse og muligheder for faglig og personlig supervision.
Arbejdsmiljø - en vigtig fagpolitisk indsats
Foreningens arbejde med godt arbejdsmiljø er en afgørende faktor for det gode lærerliv, og det handler i høj grad om at have fokus på lærernes psykiske arbejdsmiljø.
Vi ved at det især er fem faktorer som kan udgøre en særlig risiko for belastninger i arbejdsmiljøet. Alle risikofaktorer er i større eller mindre grad til stede for undervisere.
De 5 særlige risikofaktorer er:
- Stor arbejdsmængde og tidspres
- Uklare krav og modstridende krav i arbejdet
- Høje følelsesmæssige krav i arbejdet med mennesker
- Krænkende handlinger, herunder mobning og seksuel chikane
- Arbejdsrelateret vold i arbejdet - og uden for arbejdstid.
Vi skal styrke vores fagpolitiske indsats i forhold til lærernes arbejdsmiljø. Det kræver om - og nyprioriteringer på alle niveauer i DLF, og fokus skal flyttes fra det behandlende til de forebyggende.
Arbejdet skal tage afsæt i DLF’s arbejdsmiljø strategi og dens fem pejlemærker:
1. Fremme af arbejdsglæde og trivsel
2. Forebyggelse og tidlig indsats
3. Indsatser, der fremmer holdbare løsninger i et helt arbejdsliv
4. Arbejdsmiljøperspektiver medtænkes altid
5. Kontinuitet, systematik og koordinering
den "kloge fagforening"
Danmarks Lærerforening skal styrke sin position som den ”kloge fagforening”, der agerer proaktivt og sætter egne dagsordner. Men vi skal søge samarbejde med alle skolens interessenter, så vi ikke fremstår som "bedrevidende".
Som lærerforening skal vi sige klart fra overfor ændringer, der alene dækker over urimelige krav og forventninger til skolen og lærerne.
Danmarks Lærerforening kan kun nå sine politiske mål, hvis de planlægges ud fra langsigtede perspektiver, og hvis det sker ud fra en forståelse af, at både det centrale og det lokale led spiller en vigtig rolle i en samlet strategi. Kun sammen kan vi gøre en forskel for det gode lærerliv.
Dialogen mellem medlemmer, TR, kreds, hovedstyrelse og hovedstyrelse/formandskab skal sikre opbakningen til fælles strategier, som er formuleret ud fra DLF’s værdier og grundlæggende principper.
Danmarks Lærerforening skal kendes på det, som vi er for - ikke bare på det, som vi er imod. Det er foreningens samlede evne til at kommunikere DLF’s politik, der giver forståelse for vores synspunkter og holdninger.
uenighed og plads til alle
Danmarks Lærerforenings vigtigste opgave er at varetage medlemmernes mange interesser. Derfor er det afgørende, at medlemmerne kan se sig selv i foreningens politik.
Det opnår vi bedst ved at inddrage så mange som muligt i politikudviklingen. Vi har iværksat en meget bevidst indsats for de mindre medlemsgrupper. Det arbejde skal vi fastholde i fremtiden.
Og så skal vi sikre plads til en konstruktiv uenighed. Vi kan ikke fastholde det stærke fællesskab, hvis vi ikke kan italesætte, når vi er uenige.
Det er uenighederne i processen, der giver udviklingen – men det er den størst mulige enighed i beslutningerne, der giver styrken.
Det kræver, at der til stadighed er fokus på en ”villet proces”, hvor alle kan komme til orde, og hvor alle er villige til at lytte til argumenter og til at lade ”sig flytte”.
Det kræver fokus på samarbejde og udvikling. Den proces vil jeg gerne bidrage til.
